< Tilbage

Aage fylder 70 år28-04-2017 - 13:22

Aage Rasmussen fylder 70 år lørdag den 29 april 2017

Vores Far Aage Rasmussen,Hvarre ved Arden fylder 70 år lørdag den 29 april 2017.

 

I 1978 overtog Aage sit fødehjem, samt hesteholdet i Hvarre efter hans far Kristian Rasmussen.

Kristian grundlagde den succefulde Hvarre hoppestamme efter købet af hoppeføllet Fanny OL 5412 efter Grundberg.

Fanny fik især to betydninsfulde hopper efter Oberst, nemlig helsøsterne Blis og Fylla, som har haft en markant betydning for avlen i Hvarre.

Aage overtog de "to blisse" hopper Blis og Fylla på slutningen af deres avls-karriere. Aage og hans far Kristian har  haft stor succes med brugen af hingsten  Aleksander OLH 492 og efterfølgende har Aage selv haft god held med hingsten Urpinz OLH 657. 

De to mest markante hopper efter Aleksander på Fylla og Bliss blev Aleksia af Hvarre og Ann af Hvarre.

Aleksia og Ann kan ses her på hjemmesiden under hopper.

Herefter har avlen i hvarre for Aage gået videre på netop Aleksia og Ann.

 

Man må virkelig sige, at Aage har en imponerende avlskarriere. Han har lavet adskillige højt kårede hopper og hingste. Årets hopper, samt Årets føl flere gange. Og i skrivende stund tæller jeg frem til, at han har lavet ikke mindre en 24 godkendte hingste af flere racer, der alle har opnået alvsgodkendelse og de fleste er senere færdig-kåret.

Men for Aage er det slet ikke nok. Han avler for at lave den ultimative brugshest. Og sådan er det gået til, at han har solgt sportsheste til det meste af verden.

Heriblandt flere grand prix dressurheste til både ind- og udland, samt at Hvarre hesten er set på dressurbanener ved DM, VM og OL.  

En anden fornem præstation som vi husker, var da Aage havde både Stuntmann af Hvarre, Fürstendonner af Hvarre og A´jour af Hvarre videre til mellemrunden i DSA. Jeg tror ikke det er set før, at samme avler har hele tre afkom videre.

 

Aage har som hans far Kristian også modtaget Præstegårdens opdrætterpokal. 

Han har bl.a. siddet i Doa´s bestyrelse af to gange som kassere. Og han har for været formand for aktivitetsudvalg Nord, hvor han var med til at starte Hingste Show Nord op.

Han har også altid haft en lidenskab for hestevognskørsel. Hvor det er blevet til mange hyggelige ture i Rold skov.

Han har kørt til bryllupper, med konfirmander og med studenter.

Aage kan ligeledes fejre hans 45 års Jubilæum, som selvstændig entreprenør og aut. kloakmaster her den 28 maj 2017.

 

Aage har altid arbejdet hård og knoklet hele hans arbejdsliv med både hans entreprenør virksomhed og elskede heste.

Der er sket meget siden Aage overtog sit barndomshjem i Hvarre. Det har vokset sig betydelig større, hvad både angår bygninger, samt hesteholdet. Dog har han skåret en del ned på hestene det seneste årti.

 

Aage er en person som forlanger meget af sig selv og til tider også af andre;-)

Han er humoristisk anlagt og elsker en god joke. Ligeledes er han ærlig, ligefrem og siger altid sin mening på både godt og ondt, hvilket til tider har givet ham nogle øretæver.

 

Vi synes vores far er mega sej og en figther uden lige. På trods af sygdom og hårde perioder efter hans ulykke for snart 10 år siden, så er han stadig i fuld vigør.

 

På vegne af Mor, børn, børnebørn og svigerbørn vil vi Alle ønske Aage hjertelig tillykke med de 70 år.

Vi håber Du får en rigtig dejlig fødselsdag.

 

Knus fra dine piger.

 

Pia, Heidi og Janni Rasmussen

 

 

 

 

 

 

< Tilbage