
Fløjhingst ved DOA´s Hingstekåring 2010
Kåret: 2010 (1/4)
Avlsgodkendelse: 2009 (3/4)
Avlsgodkendelse: 2008 (2/10)
Karakterer: 8888-88-789-8
Løsspringning: 8-8-7-7
Beskrivelse:
Passende stor, ædel hingst af god type. Passende dybde og bredde. Lidt almindeligt hoved, velansat hals. God skulder og manke. Ret god overlinie. Kun middellangt, velformet kryds. Tynde lår. Lemmerne passende føre og tørre. Bevægelsen middel, knapt taktfast nok i skridt. God og taktfast i trav. Let og taktfast i galop.

Freigraff, en top moderne, ædel og højstillet hingst med et særdeles godt temperament. Han har allerede indfriet vores store forventninger, som avlshingst efter de første par kårings årgange.
Han er far til flere sølv- og bronzemedaljehopper og har flere afkom som går med success i sporten.
I 2013 gok Freigraff sine første stævnestarter med mange flotte resultater til følge, alle i MB, heriblandt 71% ved distriktsstævne i Frederikshavn. Det blev også til debut i MA og Prix St, Georges med placeringer til følge både ved distriktsstævner og landsstævner.
I 2014 blev året hvor Freigraff fik debut i de højeste sværhedsgrader, Intermediaire l og Grand Prix, både på distriktsplan og landsplan.
Freigraff´s fantastiske gode temperament og store ridelighed har bragt ham langt på kort tid. Og planen for 2015 er at der skal trænes videre, for at øge hans styrke i de sværeste øvelser.